Om

Ansigtet bag Villa Kulla

Mit navn er Trine, jeg er fra årgang 94 og jeg er bosat i Båring - her bor jeg sammen med min mand Anders og vores tre drenge, Elliot fra 2017, Pelle fra 2019 og Hjalte fra 2023. Sidst, men ikke mindst - katten Ella.


Villa Kulla slog dørene op for første gang i foråret 2021 og jeg er "gået" glad på arbejde hver dag lige siden.


Jeg brænder for at arbejde med børn i 0-3 års alderen i et hjemligt miljø med ro og trygge rammer, den samme børnegruppe og den samme voksne til at tage imod børnene hver dag. NÆRVÆR og TRYGHED er nøgleordene hos Villa Kulla, da det er en vigtig forudsætning for at der kan være plads til leg, læring, kreativitet, udflugter m.m.


Som person er jeg meget udadvendt og i vil altid møde mig med et smil når i skal hente og bringe jeres barn.

Rummelighed og tålmodighed er også en stor del af min personlighed, som især kommer til udtryk i mit samvær med børn - som jeg oveni købet finder meget naturligt at være i.


Hos Villa Kulla er det vigtigt, at både forældre og børn skal føle sig trygge og velkommen i mit og min families hjem - et tæt samarbejde børnepasser og forældre i mellem er noget jeg vægter højt.